Når du starter på Faaborg Gymnasium får du tildelt et individuelt brugernavn og en adgangskode.
Dit brugernavn er FAGY efterfulgt af dit P-nummer, som er et unikt nummer, der tildeles hver af skolens elever af administrationen. Dit brugernavn vil blive oplyst, når du starter, og du kan få det oplyst på administrationen, hvis du skulle komme til at glemme det. Brugernavnet følger dig i hele din gymnasietid, og kan ikke ændres. Din adgangskode er de 8 første cifre i dit cpr.-nr.
Hvis du f.eks. har P-nummer 43156 og har cpr.-nr 240892-1491, skal du logge ind således:
brugernavn: FAGY43156
adgangskode: 24089214
domæne: UVG
For alle gælder:
Det er muligt at ændre adgangskode. Dette bør du gøre. Når du er logget på en skolemaskine, trykker du Ctrl-Alt-Delete tasterne ned samtidig. Så kan du vælge "Skift adgangskode", og udfylde de felter, du derved får adgang til.
Du skal være opmærksom på, at end ikke systemadministratorerne kender din adgangskode, når du én gang har ændret den. Du må ikke forveksle dit brugernavn og din adgangskode til skolens netværk med f.eks. et SkoleKom- eller Lectiobrugernavn og password.
Du benytter også dit brugernavn og din adgangskode til skolens netværk, hvis du fra din egen private maskine vil tilslutte en af skolens printere, eller vil benytte skolens netværk til at gå på internettet fra din egen private maskine. Der skal du skrive UVG\ umiddelbart før dit brugernavn, når du bliver bedt om at taste brugernavn. Din adgangskode er uændret i forhold til, når du bruger skolens maskiner.
Hver bruger tildeles et lillebitte privat område på en af skolens servere. Dette område er sat til 20 Mb. Når du logger på, vil der i "Denne computer" optræde et drev M: . Det kan du opfatte som din lille private disk, hvor du kortvarigt kan gemme enkelte notater og småopgaver. Ud over skolens systemadministratorer er du den eneste, der kan læse eller skrive på dette drev, som tilsluttes, hver gang du logger på en elevmaskine. Når pladsen er brugt op, kan du ikke gemme mere, før du selv har slettet noget af det, der lå der i forvejen. Du opfordres til at bruge din egen USB-pind for at skaffe tilstrækkeligt med lagerkapacitet til de arbejder, du vælger at lave på skolens maskiner.
Da tilslutningen er gyldig, så længe du er logget på, er det vigtigt, at du logger af, før du forlader maskinen. Når du logger af på en af skolens maskiner (Vælg "Luk computeren" i Start-menuen), fjernes dit brugernavn også fra logon-vinduet.
Du kan ikke ændre områdegrænsen, eller tildele andre rettigheder til dit private katalog.
Når du overskrider grænsen, får du en meddelelse om, at disken er fuld. Du må så slette noget, før du kan gemme noget igen. På skolens netværk kan du oprette mapper, som alle kan se, på drev S: Disse mapper kan uden varsel slettes af datavejlederen, så husk at sørge for backup.
Da alle brugere kan identificeres, kan man spore, hvilke brugere der har benyttet hvilke maskiner hvornår, og i et vist omfang også hvad skolens netværk har været brugt til. Dette er aktuelt af juridiske årsager, ikke mindst af hensyn til spørgsmål om ophavsret mm. Skolens netværk er altså ikke privat, og man vil i yderste konsekvens kunne blive draget personligt til regnskab for, hvordan man benytter det. Tanken er ikke, at skolens systemadministratorer i det daglige vil snage i en logfil for egen interesses skyld, men at det, såfremt eksempelvis udefra kommende har et juridisk krav på det, kan afklares, hvem der har gjort hvad på hvilken maskine.
Det siger sig selv, at hvad der er gældende lov i Danmark, også gælder for Faaborg Gymnasium. Forsøg på indtrængen på maskiner, man ikke er tildelt adgang til, opsamling af kodeord eller personlige meddelelser, brud på gældende regler om ophavsret (illegal kopiering), og udspredning af illegalt eller krænkende materiale, er blot eksempler på aktiviteter, som vil udløse passende sanktioner. Det kan ikke udelukkes, at såvel bortvisning som politianmeldelse, alt efter sagens karakter, kan komme på tale.
Noget, som mest har lokal interesse, er styring af sideforbruget til udskrifter. Med henblik på at medvirke til omtanke i forbindelse med udskrifter er der indført en grænse for hver bruger, som skulle kunne dække nødvendige udskrifter for de fleste bruger, men også ansporer til omtanke. I skoleåret 2011/2012 tildeles hver elev 300 udskriftsider. Man kan normalt følge sit udskriftforbrug ved at føre musemarkøren hen over et $-tegn nederst på skærmen til højre.
Skulle behovet alligevel opstå, kan man købe ekstra udskriftsider på kontoret. Man kan risikere et par skoledages ekspeditionstid, så lad være med at komme i sidste øjeblik.
Da optælling af sideforbrug til udskrifter og anden logning sker for den bruger, der er logget på maskinen, må det igen fremhæves, at det er vigtigt, at du logger af, før du forlader maskinen.
Når du logger af en af skolens maskiner (Vælg "Luk computeren" i Start-menuen), fjernes dit brugernavn også fra logon-vinduet.
Operativsystemet er for tiden Windows 7 på alle skolens elevmaskiner.
Filer, der gemmes i profilerne og andre steder på skolens elevmaskiners harddiske, fjernes ikke ved hvert logon. Før eller senere sker der imidlertid vedligeholdelse eller opdatering af maskinerne, hvorved alle personlige dokumenter og andre filer slettes. Derfor anbefales:
Brug din egen USB-pind til at gemme på, når du arbejder på skolens maskiner. Lokale harddiske slettes/gendannes uden varsel. På skolens maskiner slettes brugerprofilerne, herunder brugernes gemte dokumenter, altså lejlighedsvis.
Lad være med at pille ved maskinernes opsætning! Dette er vigtigt, idet forkerte og manglende filer ikke genoprettes automatisk på maskinerne undtagen ved vedligeholdelsen.
Vedligeholdelsen, herunder installation af nye programversioner, sker ved "lejlighedsvis kloning" samt "i baggrunden", ved hjælp af programmet "Capa Installer".
Hvor hyppigt dette sker, kan ikke siges med sikkerhed, så lad være med at løbe an på, at du har noget liggende på skolens maskiner.
.
Enkeltmaskiner, der kommer ud af funktion, vil ikke nødvendigvis blive søgt bragt i orden før næste systematiske kloning. Dette vil sædvanligvis finde sted i normal arbejdstid, hvor én eller flere maskingrupper derfor ikke kan benyttes, mens arbejdet står på.
Faaborg Gymnasiums datavejleder, Stig Gohs