Du er her: Forside  >>  Ny elev?  >>  Fag & fagniveauer
Hent skolens foldere hér
Informationsfolder:



Studieretningsfolder:



Genveje
Studieretninger
Valgfag
Obligatoriske fag

Nyttige links
Optagelsebekendtgørelsen
Almen studieforberedelse
Naturvidenskabeligt grundforløb
Almen sprogforståelse

Fag og faniveauer på STX

Fagniveauer

Det almene gymnasium tilbyder dig fag på A, B eller C-niveau. A-niveau er det højeste. Niveauet er afhængigt af hvor mange undervisningstimer, der er afsat til faget.

Hovedreglen er:

C-niveau = 1 år / ca. 75 timer
B-niveau = 2 år / ca. 200 timer
A-niveau = 3 år / ca. 325 timer
Du vil få mulighed for at opgradere nogle af fagene fra C-niveau til B- eller A-niveau, og/eller fra B-niveau til A-niveau.

En studentereksamen skal som hovedregel indeholde:
4 fag på A-niveau
3 fag på B-nievau
7 fag på C-niveau

Obligatoriske fag:

  • dansk
  • historie
  • engelsk
  • 2. fremmedsprog *
  • oldtidskundskab
  • religion
  • idræt
  • matematik
  • fysik
  • samfundsfag
  • ét af fagene billedkunst, drama eller musik
  • to af fagene biologi, naturgeografi eller kemi
* Du kan vælge at fortsætte med tysk eller fransk fra folkeskolen (fortsættersprog) eller vælge at tage et nyt sprog, fransk eller spansk (begyndersprog).
Begyndersprog kan kun vælges på A-niveau.

Læs mere om obligatoriske fag hér

Studieretninger på Faaborg Gymnasium:

En studieretning er en pakke af fag, der vælges samlet. Studieretningen har ofte et særligt fokus, for eksempel matematisk-naturvidenskabeligt, humanistisk-sprogligt eller samfundsfagligt. Da hele klassen undervises sammen i disse fag samt i de obligatoriske fag, er der mange muligheder for samarbejde imellem fagene.

På Faaborg Gymnasium tilbydes følgende studieretninger:
[Klik på en studieretning for mere detaljerede oplysninger]

1. Mat A, Fys B, Ke B
2. Bio A, Mat B
3. Samf A, Mat B
4. Eng A , Samf B
5. Eng A, Tysk(forts.) A
6. Eng A , Medie B, Samf B
7. Eng A, Mus B

Valgfag på Faaborg Gymnasium:

Se en oversigt over gymnasiets valgfagstilbud hér

På ansøgningstidspunktet vælger du:
2. fremmedsprog
Enten et fortsættersprog (tysk eller fransk) eller et begyndersprog (fransk eller spansk).
Gymnasiet vælger det naturvidenskabelige fag i grundforløbet.

På ansøgningstidspunktet tilkendegiver du:

  • et foreløbigt ønske om studieretning
  • hvilket af fagene musik, billedkunst eller drama du foretrækker
Gymnasiet vælger det kunstneriske fag, der tilgodeser flest elevønsker

Ved afslutningen af grundforløbet vælger du
  • studieretning
  • frie valgfag
Gymnasiet informerer dig om mulighederne i undervisningen og indkalder dig og dine forældre til en informationsaften i løbet af efteråret.

Gymnasiet opretter de studieretninger og valgfag, der tilgodeser flest elevønsker.
Har blot 7 elever ønsket et valgfag, vil faget blive oprettet.

Bindinger

  • Samtlige STX-elever skal vælge mindst ét af følgende fag på A-niveau: Matematik, biologi, fysik, kemi, engelsk eller et fortsættersprog (tysk eller fransk fortsætter).
  • Fagene samfundsfag, fysik, kemi og biologi på A-niveau forudsætter valg af matematik på B-niveau.
  • Er sproget et begyndersprog skal det vælges på A-niveau


Opdateret d. 9.11.2009 af TD
SUNDAGERVEJ 42
5600 FAABORG
TLF. +45 62 61 89 10
POST@FAABORG-GYM.DK
EAN: 579800 0557 352 
CVR: 29 57 58 00
EKS: 150
Skolenr.: 431013