Du er her: Forside  >>  Undervisningen  >>  Opgaveskrivning
På denne side
Før du går i gang
Gode Råd

Nyttige links
Google
SkoDa - InfoMedia mv.
EMU - Undervisningsportalen
Søg online i bibliotekssystemet
Faaborg Bibliotek
Bibliotek.dk

Genveje
Studievejledningen
Studieteknik
Links

Opgaveskrivning

Før du går i gang

Når du skal skrive en opgave, er der mange ting, du skal tage stilling til. Dette gælder også i forhold til fremskaffelse af litteratur til opgaven.

Når du vælger emne, er det vigtigt at overveje følgende:

Nogle emner er så NYE, at der ikke vil være skrevet meget om dem endnu. Det materiale, der findes om nye emner, er ofte tidsskrifts- og avisartikler, og de vil ofte være på engelsk eller andre fremmedsprog.

Nogle emner er så POPULÆRE, at der er mange i hele landet, der skriver om dem. Det betyder, at det kan være svært at skaffe litteratur om emnet, da materialerne vil være lånt ud på biblioteker i hele landet. Hvis der er flere her på gymnasiet, der skriver om det samme emne, kan du gå ud fra, at emnet er populært i hele landet.
Hvis du skriver om et populært emner, skal du være i god tid med bestilling af materiale fra biblioteket. Du skal også være indstillet på, at du kan blive nødt til at aflevere dine materialer, før du er færdig med at skrive opgaven.

Nogle emner og forfatterskaber er nærmest UBESKREVNE, og det kan være svært at finde materiale om det. Vær parat til at skifte emne, eller vælge en anden synsvinkel på emnet, hvis dette skulle være tilfældet.

Nogle emner er stort set kun beskrevet på ENGELSK. De skal gøre op med dig selv, om du vil acceptere litteratur på andre sprog end dansk.

Når du har valgt dit emne, skal du afgrænse det til en bestemt problemstilling. Hvis du skal skrive om 2. verdenskrig, skal du indskrænke det yderligere, f.eks. til D-dag, Angrebet på Pearl Habour eller Den danske samarbejdspolitik. Så er det meget lettere at finde den rigtige information.

Du skal have hjælp af din underviser til at afgrænse dit emne, det kan biblioteket ikke hjælpe med.
Du kan også slå op i generelle værker eller leksika for at få overblik over et emne.

Det er en god ide, hvis du har en foreløbig problemformulering med på biblioteket, når du kommer og skal søge litteratur.

Gode råd om opgaveskrivning og biblioteksbrug

Husk at se efter materiale på Gymnasiets Bibliotek. Her findes meget materiale, og der er specielt indkøbt til jer.

Kom i god tid. Du skal begynde at søge efter litteratur til din opgave min. 1 måned før opgaven skal afleveres. Hvis materialet er udlånt eller skal skaffes hjem fra et andet bibliotek, tager det tid. Hvis du er i meget god tid, skal du være opmærksom på, at der ikke er nogen garanti for, at lånetiden på dit lånte materiale kan forlænges.

Kom SELV på biblioteket - og hav GOD TID. En litteratursøgning kræver som regel både uddybende spørgsmål og tid. Bibliotekaren er ikke fagekspert og kan derfor have brug for din hjælp ved emnesøgninger.

Du skal være kildekritisk overfor alt det materiale, du skal bruge i forbindelse med din opgave. Det gælder både for bøger og hjemmesider.

Husk at fortælle på biblioteket, hvis du allerede har lånt materialer om det emne, du spørger efter. Det forhindrer en masse dobbeltarbejde.

Hvis du finder et rigtig godt materiale om dit emne, så kig i materialets litteraturliste for at få yderligere ideer til materiale til din opgave.

Al materiale, du har brugt i forbindelse med din opgave, skal med på din litteraturliste. Skriv alle oplysninger til litteraturlisten ned, inden du aflevere materialet igen. Når materialet først er afleveret, har biblioteket ingen mulighed for at se, hvilket materiale du har haft.

LRI
09.10.09

SUNDAGERVEJ 42
5600 FAABORG
TLF. +45 62 61 89 10
FAX. +45 62 61 78 90
POST@FAABORG-GYM.DK
EAN: 579800 0557 352 
CVR: 29 57 58 00
EKS: 150